Mit liv er godt. Rigtig godt. Der har bredt sig en svær tilfredshed over mig, som jeg sjældent har oplevet. Det er ret fantastisk. En fed "aktiv" ro midt i kaos.
Jeg er på forkant med min uddannelse. Det føles altså mere end almindelig fedt endelig, at have læst og være så meget med, at ting giver mening. "Procesorienteret litteraturpædagogik" er en bogtitel jeg aldrig kommer til, at glemme, da det var dér jeg endelig fangede mit studie.
Og så er der observationspraktik. Sidste dag idag. Og jeg er nødt til, at sige: "det´ stort". Jeg er glad for, at vi valgte, at observere istedet for, at kaste os ud i undervisningen. For man ser godt nok meget, når man ved hvad man skal kigge efter. Det er ret vildt. Mekanismer og dynamikker mellem eleverne og i lærer/elev-relationen også. Det er ret interessant. Også fordi det er noget der kan tages med. En vigtig lektie for mig vil være, at "de stille" også skal ses.
Jeg har valgt ekstra obs. timer i AKT´en. Mit fokusområde som lærer bliver jo specialpædagogisk, og derfor spurgte jeg om jeg kunne få lov, at følge dem i de forskellige mellemtimer og lidt udenfor. Dét har godt nok været spændende. Virkelig. Jeg er sikker på, at min hylde er rigtig. Sådan...HELT rigtig. Også selvom det er hårdt og intenst, at arbejde med nogle af dem. Da området er særligt er dækket af tavshedspligt kan jeg ikke fortælle om ret meget, andet end, at det jeg gjorde virkede...
Det er fedt, at være lærer. Selv, når man ikke får tingene til, at spille. Der er udviklingspotentiale i alt hvad man foretager sig. Min første vikartime igår gik helt i ged. Musik på sjette klassetrin uden "hvad skal vi lave" -liste, så der skulle improviseres. Og så var der lige en konflikt i frikvarteret, som blev taget med ind og...*poof*... men det er "ok". Fik en god snak med ledelsen bagefter. En undskyldning til mig, da de ikke havde klædt mig ordentligt på, og glemt at udstyre mig med en "nød-telefon" så jeg kunne have ringet efter forstærkning. Det var en god opsamling.
Og jeg havde dem igen idag, som vikar, sammen med min observationsklasse. I idræt. Og det var en fed fed oplevelse. For nok havde min "trampesang" været..."røvkedelig" igår... men de ville jo alligevel gerne lige høre teksten igen, og have den gennemgået...og skråle med på den.... og derefter stod den ellers på fodbold. Jeg er vidunderligt hæs idag, men sådan er det, at dømme uden fløjte.
Jeg er glad for min uddannelse. Jeg elsker mit studiejob, der er mere end alm. relevant. Og min knægt klarer sig bedre og bedre. Hjemmet flyder big-time, men økonomien er der styr på, og rammerne er på plads. Vægten gør hvad den vil lige nu, men der netværkes en del på motionen og vejledning.
