Lige om lidt...

...årh jeg glæder mig til at skulle igang igen. Til at få en hverdag med fast indhold og ikke "bare" den slags indhold man finder på hen ad vejen for ikke at dø af kedsomhed.

 F.eks. har junior og jeg lige passet fjernsy...*host*... kat...for mine forældre. Men jeg kedede mig så bravt, at deres have nu er fin og ordentlig...og så kom jeg vist til at bestille noget maling, og male lidt skur. Desværre var der ikke nok maling, så jeg skal have hentet noget mere. Derfor har jeg kun malet de sider der ikke kan ses fra stuen/terrassen, og så sniger jeg mig derud og maler igen mandag når der er hentet mere maling.

 Jeg elsker, at overraske folk. Gøre ting, der får dem til at smile. Små ting. Ikke, at det er en "lille ting" at male min fars værksted, men altså... ikk´? Det er måske for, at slippe at beskæftige mig med mit eget rod og de utallige opgaver der venter...

Men lige om lidt...så kommer jeg igen ud på den anden side, ud i det der virkelige liv, hvor opgaver og lektielæsning venter. Hvor der er noget der skal bevises. Jeg har en uddannelse der skal klares til topkarakter.

Skypumper!

Så sad man der i toget efter en spontan tur til Kbh, og spyttede lidt i en appelsinvand. Regnen mod ruden var kraftig og tunge skyer hang over Middelfart. Lillebælt blev krydset og tankerne fløj, og ligeså gjorde blikket, der igen fandt indendøre.

Pludselig rejste hårene sig i nakken. Underbevidstheden havde registreret mere end fornuften. For skyerne var begyndt at danse. Og pludselig gik det stærkt. Tre skypumper dannedes med et, faretruende nært. Ikke store, men ikke desto mindre fascinerende. 

Desværre lå min mobil i bunden af tasken, så jeg nåede kun at få nogle virkelig dårlige billeder af deres opløsning...hele scenariet varede ca. 3 minutter - og jeg forbandede, at jeg sad i et tog, så man ikke selv kunne bestemme hvad der skulle stå i vejen for det utroligt smukke, men skræmmende syn. At se tre skypumper danse...ih!

Jeg ved derfor godt, at de kan være svære at se på billederne. Men jeg kæftede naturligvis op, så hele kupeen tiltede over i den publikumsvenlige side, og de jublede bekræftende. Jeg er simpelthen så glad og varm og hopla-fascineret inden i. Jeg elsker når naturen viser sig fra sine barske og viltre sider. 

Sommer-løjer.

Bornhollm var smuk. Meget smuk. Selskabet var desværre ikke optimalt, men sådan er det jo, når man er mange fremmede, og dobbelt så mange børn, der skal have det til at køre. Planlægningen var også helt ad helvede til, så allerede søndag fik vi at vide, der manglede penge...mens vi drak saftevand til 35kr flasken.

 Og jeg ved godt jeg er en krampe, men jeg stillede krav...for jeg vil altså hellere spise skodmad, hvis ellers jeg kan komme på oplevelse...så hvis de sænkede forbruget, så ville jeg se hvad jeg kunne gøre i min ende.

 Et voila! Jeg har et mere end fortrinligt netværk. Faktisk er det et godt sammensurium af håndværkere, akademikere og "kreative". Så svim svam svumle...så fik jeg ringet os frem til fribilletter til Bornholms Middelaldercenter og nogle kriner, som JEG bestyrede. Og nuj, hvor kom vi på tur! Melsted, Gudhjem, NaturBornholm, Nexø og en masse andet. Det var så fantastisk.

 Jeg er blevet helt forelsket i den lille solskinsø, som jeg dog agter at besøge på eget initiativ til næste år. Når det kun koster 836kr for en retur-billet, som studerende, så er det da nu det skal udnyttes på det groveste. :-D

 Knægten smuttede til sin far, og så var jeg ellers alene. Ikke at det generede mig, men crazy people do crazy things. Så sidste fredag kom jeg hjem fra en hyggelig tulletur på cykel. Jeg tog afsted tirsdag morgen, og endte i Maribo med en mulig diskusprolaps i venstre skulder. Hip hip hurra, hvor jeg keder mig...

 Jeg er slet ikke bygget til at ligge stille. Kedsomhed får mig til at tænke tanker og få sjove ideer som ikke kan forfølges, og så bliver jeg træls. Mest på mig selv. Men ikke desto mindre træls.

 Imorgen venter dog en dejlig date i Fredericia med en dejlig kvinde på gennemrejse, og lige om lidt kommer hvalpen heldigvis hjem fra sin far, som jeg havde en lille knurre-tur med i forgårs fordi han ikke selv kunne regne ud, at når nu hvalpen render rundt og er vågen til kl 5 om morgenen og siger han har ondt - så ER tanden han siger han har ondt i nok flækket. Så da jeg stod op, og så at der lå en sms fra min tandflækkende knægt, så ringede jeg til hans far der sov...og måtte tænke for ham. Og sætte i værk, så han kunne få styr på gebisset...*ghaagh*... jeg er måske ikke verdens nemmeste eks. det ved jeg godt... men indimellem så har jeg lyst til at råbe: "HVORDAN KAN DU OVERHOVEDET FINDE UD AF AT TRÆKKE VEJRET!!!"....*ghaaagh*....men jeg lader være...og smiler...og sætter i værk. Og tænker mit. *grynt*...

 Og jeg vil have en hund fra HopeForPawsog en have med en talende gorilla...nå! Jeg er allerede begyndt at spare sammen er jeg...hvis turen alligevel går til USA, hvorfor så ikke nappe en hjælpeløs lille puppy doggie honey bunny love love med hjem?! hva´?...Åh...husdyrtilladelse...klart. Crap. Oh well, jeg er da skrevet op til et rækkehus, og jeg har 3,25 på opsparingskontoen, så første skridt er da taget.