Censur i DR?!

Jeg stjæler ikke - derfor tror jeg bare jeg linker....

http://www.ponty.dk/selvsving.htm

Ung strik..

umiddelbart to ord der ikke passer sammen, men der er altså langt fra oldemorstrikken med de norske sweaters til de ideer der dukker op på ungstrik.dk . Kig især efter Knitbitch, en gadekunstner der istedet for maling og dåser pynter særligt Nørrebro med sine kreationer. At Knitbitch så også er min veninde hjælper naturligvis på det, men ideen er altså ret dejlig, og jeg overvejer da lidt om det jydske er klar til lignende projekter.

Billedet er tyvstjålet fra selveste KnitBitch 

 Og nej - det er ikke old-school at strikke...og hvis det er - er det retro der er så sejt at ingen rigtig kan måle hvor sejt det er. Helt uden for skalaen. Og til de single-ladies der læser med, kan jeg komme med den observation, at mænd bliver helt bløde i knæene, når de ser en dame strikke...lidt som når man fortæller man har sin egen surdejskultur i køleren og iøvrigt er vildt god til at lave solbærsnaps.

Mor og barn...

Min søn. 

Dit liv er mit. 

Min drøm er dig.

Du er snart voksen.

Du er på vej ud i livet.

Det er helt perfekt.

Lev med glæde.

Og kram altid.

Din mor.

(billedet er af mig og min søn, taget på en skovtur idag. Er i færd med at vise ham mit barndoms landskab)

Venner

 - det er sådan nogen der gider at hjælpe een med at flytte når man bor på 3. sal. Eller sender små kærlighedserklæringer på sms fordi de ikke kan være der. Og som krammer een så længe farvel, som skulle man aldrig nogensinde ses igen. Og får een til at tro på, at 400km ikke betyder noget for ens relation..

.....fordi...hjerter der banker i takt altid vil finde hinanden.

 Jeg elsker Jer... I ved hvem I er. 

Jersild Live...

eller "fjernsyn om nogen der snakker om noget andre snakker om, eller har valgt ikke at snakke om, fordi de ikke mener, det er noget man skal snakke om, uden der er grund til at snakke om det, eller det er sikkert at snakke om det".... det sætter altså sine krav til de der små forkrøblede hjerneceller der i forvejen kæmper for at overleve, når ens skolegård-og-sladre-gen ikke er trænet. Et udsøgt eksempel på, at sladder, er så fundamentalt vigtigt for mennesket...så vigtigt at man laver et helt program om sladder og "hvad nu hvis".

                                                    Med andre ord:

                                              Velkommen til Jersild Live

Børnevold

 De sagde, at jeg var mor til et mobbe-offer. Jeg tænkte mig om, mærkede efter.."Nej!"...svarede jeg... "Jeg er mor til et volds-offer".  

 Jeg er så træt af, at man pynter det der sker i skolegårdene over hele landet, med det fine ord "mobning". Som om det er lidt ekstra "i orden", at få en knytnæve i maven fordi man er i skole. Det giver ingen mening. Slet ingen mening. Fordi det er mobning, og sker på en skole, hvor der er gårdvagter, så er det ikke så slemt? Er det dét de prøver at sige? Er det måske ikke den samme handling? 

 Forklar mig lige hvorfor en ung mand, der ganske umotiveret bliver sparket ned på åben gade opfordres til, at melde overfaldet til politiet, når tusindvis af børn skal leve i den virkelighed altid? Forklar mig hvorfor et voksent voldsoffer, der kun rammes een gang, har krav på psykologhjælp, når vi samtidig ved at der er børn der lever med volden som en daglig følgesvend? Og forklar mig lige hvorfor vi accepterer det...

 Jeg blæser til kamp. En kamp om ord. Mit råb er til alle de mødre og fædre der sidder derude på den anden side af skærmen, og som ved at deres børn bliver udsat for vold. Sig dog nej til, at bruge ordet mobning. Bandlys det. Kald det hvad det er. Vold. Overgreb. Kræv, at dit barns liv og værdi anerkendes, og brug de rette ord. Accepter ikke, at der tales om mobning, når faktum er, at dit barn udsættes for vold! 

 Vores verden er formet af ord. Af sproget. Og at vælge at tale volden ned, ved at bruge de forkerte ord, skaber vi en verden for vores unger der er fuldstændig uacceptabel, hvis vi kendte indholdet af den.

 

 

 

Skæg.

Jeg elsker skæg. Jeg kan ikke gøre for det, men når jeg ser en mand med skæg, bliver jeg så meget mere kåd, end hvis der var dømt glat babyface med duft af aftershave. Det handler måske om, det der indre hule-gen, som rammer mig lige i trussen. Det er som om mine æggestokke bare blafrer ved tanken om MAND og hvad er mere mandigt end skæg og et ordentligt abeslips?! Det kan godt være jeg har mine tre sorte møg-hår på højre babs, men skæg og brysthår er forbeholdt mænd. Og jeg er helt tosset med, at der bliver flere mænd der er klar over det. Og tør. Og gør. Og så kan jeg ellers trunte rundt og blive lidt lummer undercover, og lade som om mine røde kinder skyldes....noget andet...

Str. 38

Det er nu officielt. Min søn og jeg bruger samme sko-størrelse, og jeg kan slet ikke håndtere det. Altså.. jeg var godt klar over han ville blive stor og så´n, men alligevel? Hvorfor nu? Allerede? Han er jo kun 10 år, for filan!

Om lidt får han skægstubbe og fedtmulestemme, mens jeg pludselig opdager jeg skal kigge OPAD, når jeg kræver øjenkontakt når han skal skældes ud - og hvor virknigsfuldt er DET måske? "Kig lige ned på mig, når jeg taler til dig, hvalp!"...nej vel?

 Der er heldigvis 20cm endnu, til han vokser mig over hovedet. Trods alt. Måske er det derfor det går lidt over min forstand. Den her knægt, der er knap to lorte høj, og så bruger han sko som en voksen. Men ok - så vælter han vel ikke så´n i blæsevejr...eller noget?