Forløsning.

Jeg græd idag. "Den gamle" prikkede hul på bylden. "Godmorgen, Mysse" sagde han. "Ræk mig dine hænder" fortsatte han og kiggede mig i øjnene mens hans morgen-kolde fingre fandt mine.... "Min mormor, der var en meget spirituel kvinde sagde altid, at hvis man rører ved et andet menneske, kan man overtage nogle af byrderne og give dem kærlighed, så livet føles lidt lettere"...

 Så brast jeg i gråd. Lige der, midt i alting begyndte jeg at græde. Taknemmelig for, at være blevet set og rummet. Jeg har det bedre nu. Måske ligefrem godt. For pludselig blev der efter forløsningen plads. 

 Og jeg nød dagen. Kunne pludselig læse igen. "Procesorienteret litteraturpædagogik". Tørt - ja - men jeg kunne læse det uden, at tankerne plantede overspringshandlinger og hurlumhej i strukturen. Jeg kunne faktisk nyde?

 Det bliver nogle gode dage den næste tid. Der skal gøres klar til sjov og ballade med nogle dejlige mennesker. Jeg glæder mig så meget til, at hoppe i kjole, korset og hæle. Skal lige have syet et skørt til mit strutskørt, og så iøvrigt taget mig tiden til noget selvforkælelse med voks, farve, klip og neglelak. Trænger til, at føle mig lækker, også selvom der ingen er, at gøre mig lækker for, og planerne om at score er cirka lige så håndgribelige, som mit fremtidige bachelorprojekt. Det er for mig. Og jeg fristes til, at kysse mig selv over det hele....og bare sige... "uhmmm". Det må man godt.