Jeg er så træt af, at man pynter det der sker i skolegårdene over hele landet, med det fine ord "mobning". Som om det er lidt ekstra "i orden", at få en knytnæve i maven fordi man er i skole. Det giver ingen mening. Slet ingen mening. Fordi det er mobning, og sker på en skole, hvor der er gårdvagter, så er det ikke så slemt? Er det dét de prøver at sige? Er det måske ikke den samme handling?
Forklar mig lige hvorfor en ung mand, der ganske umotiveret bliver sparket ned på åben gade opfordres til, at melde overfaldet til politiet, når tusindvis af børn skal leve i den virkelighed altid? Forklar mig hvorfor et voksent voldsoffer, der kun rammes een gang, har krav på psykologhjælp, når vi samtidig ved at der er børn der lever med volden som en daglig følgesvend? Og forklar mig lige hvorfor vi accepterer det...
Jeg blæser til kamp. En kamp om ord. Mit råb er til alle de mødre og fædre der sidder derude på den anden side af skærmen, og som ved at deres børn bliver udsat for vold. Sig dog nej til, at bruge ordet mobning. Bandlys det. Kald det hvad det er. Vold. Overgreb. Kræv, at dit barns liv og værdi anerkendes, og brug de rette ord. Accepter ikke, at der tales om mobning, når faktum er, at dit barn udsættes for vold!
Vores verden er formet af ord. Af sproget. Og at vælge at tale volden ned, ved at bruge de forkerte ord, skaber vi en verden for vores unger der er fuldstændig uacceptabel, hvis vi kendte indholdet af den.
1 kommentar:
Sådan skal den skæres!
Send en kommentar