Skæg.

Jeg elsker skæg. Jeg kan ikke gøre for det, men når jeg ser en mand med skæg, bliver jeg så meget mere kåd, end hvis der var dømt glat babyface med duft af aftershave. Det handler måske om, det der indre hule-gen, som rammer mig lige i trussen. Det er som om mine æggestokke bare blafrer ved tanken om MAND og hvad er mere mandigt end skæg og et ordentligt abeslips?! Det kan godt være jeg har mine tre sorte møg-hår på højre babs, men skæg og brysthår er forbeholdt mænd. Og jeg er helt tosset med, at der bliver flere mænd der er klar over det. Og tør. Og gør. Og så kan jeg ellers trunte rundt og blive lidt lummer undercover, og lade som om mine røde kinder skyldes....noget andet...