torsdag den 29. marts 2012

Mmmmm

Der sker gode ting i livet.  Imorgen går turen endnu engang til Sønderborg. Der skal kysses på Makrellen (jeg må virkelig finde et bedre dæknavn til ham).

 Planen er, at vi skal fiske og gå ture og se film og bare være. Jeg har fået en uforudset børnefri-UGE så måske bliver jeg der nogle dage længere, til Makrellens søn kommer. Det er lidt en ny tanke, at skulle være "mor" til mere end en. Selvfølgelig har det sine udsigter før vi skal flette børn, men alligevel. Når man VED og VIL, at det er målet, så skal der jo en omstilling til. Det bliver en spændende udfordring for alle, ikke mindst for vores sønner. Og pludselig spirer drømmen om flere børn igen.

 Men jeg skal sydpå. Jeg tager mine bøger med, så der kan læses og skrives lidt på psykologi studieprodukt 3, som skal skrives sammen med Patten, selvom ingen af os har mulighed for at mødes. Vi må mødes digitalt. Det går nok....

 Så der er glæde i mit liv, og masser af det. Jeg er forelsket. Og det er han også, og jeg har det endda på skrift. Måske kan han , efter vores lige rendez-vous, opgraderes fra Makrel til Kæreste?

Ingen kommentarer: