torsdag den 2. august 2012

Sommer-løjer.

Bornhollm var smuk. Meget smuk. Selskabet var desværre ikke optimalt, men sådan er det jo, når man er mange fremmede, og dobbelt så mange børn, der skal have det til at køre. Planlægningen var også helt ad helvede til, så allerede søndag fik vi at vide, der manglede penge...mens vi drak saftevand til 35kr flasken.

 Og jeg ved godt jeg er en krampe, men jeg stillede krav...for jeg vil altså hellere spise skodmad, hvis ellers jeg kan komme på oplevelse...så hvis de sænkede forbruget, så ville jeg se hvad jeg kunne gøre i min ende.

 Et voila! Jeg har et mere end fortrinligt netværk. Faktisk er det et godt sammensurium af håndværkere, akademikere og "kreative". Så svim svam svumle...så fik jeg ringet os frem til fribilletter til Bornholms Middelaldercenter og nogle kriner, som JEG bestyrede. Og nuj, hvor kom vi på tur! Melsted, Gudhjem, NaturBornholm, Nexø og en masse andet. Det var så fantastisk.

 Jeg er blevet helt forelsket i den lille solskinsø, som jeg dog agter at besøge på eget initiativ til næste år. Når det kun koster 836kr for en retur-billet, som studerende, så er det da nu det skal udnyttes på det groveste. :-D

 Knægten smuttede til sin far, og så var jeg ellers alene. Ikke at det generede mig, men crazy people do crazy things. Så sidste fredag kom jeg hjem fra en hyggelig tulletur på cykel. Jeg tog afsted tirsdag morgen, og endte i Maribo med en mulig diskusprolaps i venstre skulder. Hip hip hurra, hvor jeg keder mig...

 Jeg er slet ikke bygget til at ligge stille. Kedsomhed får mig til at tænke tanker og få sjove ideer som ikke kan forfølges, og så bliver jeg træls. Mest på mig selv. Men ikke desto mindre træls.

 Imorgen venter dog en dejlig date i Fredericia med en dejlig kvinde på gennemrejse, og lige om lidt kommer hvalpen heldigvis hjem fra sin far, som jeg havde en lille knurre-tur med i forgårs fordi han ikke selv kunne regne ud, at når nu hvalpen render rundt og er vågen til kl 5 om morgenen og siger han har ondt - så ER tanden han siger han har ondt i nok flækket. Så da jeg stod op, og så at der lå en sms fra min tandflækkende knægt, så ringede jeg til hans far der sov...og måtte tænke for ham. Og sætte i værk, så han kunne få styr på gebisset...*ghaagh*... jeg er måske ikke verdens nemmeste eks. det ved jeg godt... men indimellem så har jeg lyst til at råbe: "HVORDAN KAN DU OVERHOVEDET FINDE UD AF AT TRÆKKE VEJRET!!!"....*ghaaagh*....men jeg lader være...og smiler...og sætter i værk. Og tænker mit. *grynt*...

 Og jeg vil have en hund fra HopeForPawsog en have med en talende gorilla...nå! Jeg er allerede begyndt at spare sammen er jeg...hvis turen alligevel går til USA, hvorfor så ikke nappe en hjælpeløs lille puppy doggie honey bunny love love med hjem?! hva´?...Åh...husdyrtilladelse...klart. Crap. Oh well, jeg er da skrevet op til et rækkehus, og jeg har 3,25 på opsparingskontoen, så første skridt er da taget.



Ingen kommentarer: