Tid til taknemmelighed

Jeg er blevet 2.års studerende. Jeg gjorde det fandeme. Bestod med bravour og god energi på trods af min computer stod af 3 dage inden skriftlig eksamen og jeg dermed mistede samtlige noter. Jeg bestod. Og jeg er glad i låget på den der helt vildt latterligt smittende måde.

Min søn og jeg skal til Bornholm på ferie - og det koster gratis. En veninde nævnte et telefonnummer, som jeg ringede til, og vupti. Jeg glæder mig SÅ meget til en uge på solskinsøen. Det er så vildt, for sønnen og jeg har talt en del om det de sidste par uger hvor vi har tænkt over hvad vi skal i ferien som jo er begrænset af SU´en. Og...vupti...så dumpede sådan en gave ned i skødet på os. Det er jo helt vildt, og jeg kan slet ikke lade være med at søbe lidt i kærlighed til den kvinde der tænkte på mig, da hun hørte der var en plads.

 Jeg er kommer igang med at træne igen, efter et års pause. Jeg er glad. Virkelig glad. Selvom jeg er svag på alle måder, så er det helt vildt lækkert igen at få føling med mine muskler og mærke hvordan de spænder og reagerer på belastninger. Og den hurtige fremgang kan jo mærkes fordi musklerne "kan huske". Det er lækkert og jeg er fantastisk glad.

 Og så er der mine venner. Som får mig til at vræle på den gode måde. Sjælden har jeg oplevet så meget kærlighed fra så mange mennesker over så lang tid. Jeg er taknemmelig ud over alle grænser for at have den lykke, at kende dem. Det er et netværk af mennesker, hvoraf en del af dem under normale omstændigheder ville være dømt ude af samfundet. Stærke mennesker der har fundet styrker i sig selv og omgivelserne, og som stille og roligt rykker sig...uddanner sig. Udvikler sig. Og de er smukke. Smukkere. Smukkest. Og jeg er taknemmelig for, at kunne rejse med dem. Se dem - og selv blive smukkere som modet til livet vinder over angsten for det ukendte.

New Dawn er navnet på denne rose. Jeg har altid været vild med den, og havde en potte med en da jeg boede i Kbh. Men den visnede. Døde. Men jeg købte en og stillede den i en potte i mine forældres have, og den er nu sprunget ud. Det samme gælder mine tomatplanter. Og basilikum. Og jeg er bare så varm og glad på alle måder, over at se det gro. 

Jeg har nu skrevet mig op til et rækkehus med have og husdyrtilladelse. Vi har nemlig aftalt, at vi skal have hund, sønnen og jeg. Og så kan min taknemmelighedsrose få alt hvad den har brug for at klatre.