Lige om lidt...

...årh jeg glæder mig til at skulle igang igen. Til at få en hverdag med fast indhold og ikke "bare" den slags indhold man finder på hen ad vejen for ikke at dø af kedsomhed.

 F.eks. har junior og jeg lige passet fjernsy...*host*... kat...for mine forældre. Men jeg kedede mig så bravt, at deres have nu er fin og ordentlig...og så kom jeg vist til at bestille noget maling, og male lidt skur. Desværre var der ikke nok maling, så jeg skal have hentet noget mere. Derfor har jeg kun malet de sider der ikke kan ses fra stuen/terrassen, og så sniger jeg mig derud og maler igen mandag når der er hentet mere maling.

 Jeg elsker, at overraske folk. Gøre ting, der får dem til at smile. Små ting. Ikke, at det er en "lille ting" at male min fars værksted, men altså... ikk´? Det er måske for, at slippe at beskæftige mig med mit eget rod og de utallige opgaver der venter...

Men lige om lidt...så kommer jeg igen ud på den anden side, ud i det der virkelige liv, hvor opgaver og lektielæsning venter. Hvor der er noget der skal bevises. Jeg har en uddannelse der skal klares til topkarakter.

Tid til taknemmelighed

Jeg er blevet 2.års studerende. Jeg gjorde det fandeme. Bestod med bravour og god energi på trods af min computer stod af 3 dage inden skriftlig eksamen og jeg dermed mistede samtlige noter. Jeg bestod. Og jeg er glad i låget på den der helt vildt latterligt smittende måde.

Min søn og jeg skal til Bornholm på ferie - og det koster gratis. En veninde nævnte et telefonnummer, som jeg ringede til, og vupti. Jeg glæder mig SÅ meget til en uge på solskinsøen. Det er så vildt, for sønnen og jeg har talt en del om det de sidste par uger hvor vi har tænkt over hvad vi skal i ferien som jo er begrænset af SU´en. Og...vupti...så dumpede sådan en gave ned i skødet på os. Det er jo helt vildt, og jeg kan slet ikke lade være med at søbe lidt i kærlighed til den kvinde der tænkte på mig, da hun hørte der var en plads.

 Jeg er kommer igang med at træne igen, efter et års pause. Jeg er glad. Virkelig glad. Selvom jeg er svag på alle måder, så er det helt vildt lækkert igen at få føling med mine muskler og mærke hvordan de spænder og reagerer på belastninger. Og den hurtige fremgang kan jo mærkes fordi musklerne "kan huske". Det er lækkert og jeg er fantastisk glad.

 Og så er der mine venner. Som får mig til at vræle på den gode måde. Sjælden har jeg oplevet så meget kærlighed fra så mange mennesker over så lang tid. Jeg er taknemmelig ud over alle grænser for at have den lykke, at kende dem. Det er et netværk af mennesker, hvoraf en del af dem under normale omstændigheder ville være dømt ude af samfundet. Stærke mennesker der har fundet styrker i sig selv og omgivelserne, og som stille og roligt rykker sig...uddanner sig. Udvikler sig. Og de er smukke. Smukkere. Smukkest. Og jeg er taknemmelig for, at kunne rejse med dem. Se dem - og selv blive smukkere som modet til livet vinder over angsten for det ukendte.

New Dawn er navnet på denne rose. Jeg har altid været vild med den, og havde en potte med en da jeg boede i Kbh. Men den visnede. Døde. Men jeg købte en og stillede den i en potte i mine forældres have, og den er nu sprunget ud. Det samme gælder mine tomatplanter. Og basilikum. Og jeg er bare så varm og glad på alle måder, over at se det gro. 

Jeg har nu skrevet mig op til et rækkehus med have og husdyrtilladelse. Vi har nemlig aftalt, at vi skal have hund, sønnen og jeg. Og så kan min taknemmelighedsrose få alt hvad den har brug for at klatre. 

"Er du med på beatet?"

 Det er sjovt, som jeg kan se mig selv gentage jagten på de ting jeg søgte for år tilbage. Jeg genkender mønstrene af engagement, interesse og ildhu. Det gør mig godt, selvom jeg trættes i processen. Men jeg må jo bare sande, at jeg ikke kan lade være. Jeg blander mig sgu. Har en mening. Og jeg har som oftest også noget, at have den i. Så da Brombær spurgte om ikke "det er noget for mig" og viste mig en mail...tjekkede jeg som det første min kalender, og tilmeldte mig. 

 Nu skal jeg sørme på kursus i København. Jeg har fået een af de 6 pladser der er tildelt de lærerstuderende på UC-syd. Et seminar under overskriften "Fremtidens lærer - er du med på beatet?". Og jeg glæder mig enormt meget til, at lære mere. Der er forskellige temaer, så nu bliver det næste, at finde ud af hvad jeg skal vælge. Hvilket må siges, at være en opgave, når nu man vil det hele...*suk*...

 Nogle af de ting jeg med sikkerhed ønsker, at deltage i er: 

Praksiskobling i forhold til nye medier

Paneldebat: "ruster læreruddannelsen de studerende til at bruge fremtidens medier" m. Marianne Jelved (udd.ordfører, Radikale), Charlotte Rønhof (forskningspolitisk chef, Dansk Industri),  Erik Knudsen (formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium) og Tobias Holst (formand, Lærerstuderendes Landskreds). 

Fremtidens lærer - og stolt af sin profession (v. Jacob Fuglsang, Uddannelsesredaktør, Politiken)

Film-mediet i undervisningen (v. Torben Larsen, producer, station next)

Paneldebat: Hvordan ser brugen af medier ud i fremtidens undervisning?  m. Christian S. Jensen (freelance journalist og folkeskolelærer), Katrine Andersen (folkeskolelærer), Pia Quist (lektor, Nordisk Forskningsinstitut)

De unges sprog (v. Pia Quist (lektor, Nordisk Forskningsinstitut)

...og så selvfølgelig de sociale arrangementer der er gjort plads til her og der...

 Jeg er helt tændt på tanken om, at skulle afsted, selvom jeg ikke kan lade være med at fnise lidt over det ironiske i "overskriften"...når man bruger udtryk som "er du med på beatet" er man for gammel til, at tale nutid og ikke mindst fremtid. Det er et udtryk, som mine forældre bruger, når de skal være "unge". Idag siger man jo bare "er du med, eller hvad?".... "beat" er sådan et 70´er ord, charmerende og sødt, men også eet der...man forventer ikke ligefrem teknisk snilde, af de der bruger det, vel? :o) Måske vil jeg huske på det, når der lægges op til "De unges sprog", for jeg kan godt været virkelig interesseret i hvilke overvejelser de selv har gjort sig, rent sprogligt. 

 Men sådan er det vel, at være sprognørd?

 Sagde hende, der idag, undskyldende gik ind i "Intersport" og sagde: "undskyld, men I har et skilt udenfor, der er stavet forkert, jeg kan simpelthen ikke ha´ det, og jeg går så meget i koma, at det der skide bordtennisbat jeg skal have fat i til min søn, er svært at købe her, når I skriver hansker uden D..."....

*mumler*

De ændrede skiltet...og jeg fik et bordtennisbat. 

Sensommer-slutspurt.

 Varmen er ulidelig. Sidder nærmest nøgen for åbne vinduer og kan ikke rumme at være nogen steder. Jeg vil ikke gå i byen, selvom amerikaneren lokker. Det er ikke fordi jeg egentlig har lyst, men jeg kan godt mærke, at en dag som idag ville have haft bedst af, at jeg rasede ud på sprut blandt fremmede kroppe. Svedigt dansende natten i smadder i mit eget univers.

 Men det er ikke sundt for andre, hvis jeg går derud hvor de kan krydse min grænse. Jeg slår ihjel. Med øjne. Med ord. Det er ikke sundt...galskaben et ikke være til at styre, hvis først den får luft.

 Og jeg skal op imorgen. Skræmmende, at det i grunden er min eneste bekymring, at jeg skal op imorgen. Men det skal jeg. Kl. 6 så jeg kan være i Esbjerg til tiden, og passe mit studieprodukt. Få lavet noget. Komme videre med det praktiske, så jeg med god samvittighed kan tage på pubcrawl med alle de andre nye studerende i Esbjerg, herunder mit fantastiske stamhold. Jeg må jo indrømme jeg har savnet dem den sidste uges tid, hvor vi har været spredt for alle vinde. Så det bliver altså en lille smule dejligt imorgen lige, at bede om et kram og få det. Og prøve vildskaben af i trygge rammer. "Bare være Mysse" i en vanvittig sensommerslutspurt...