lørdag den 3. december 2011

Godt liv.

Mit liv er godt. Rigtig godt. Der har bredt sig en svær tilfredshed over mig, som jeg sjældent har oplevet. Det er ret fantastisk. En fed "aktiv" ro midt i kaos.

 Jeg er på forkant med min uddannelse. Det føles altså mere end almindelig fedt endelig, at have læst og være så meget med, at ting giver mening. "Procesorienteret litteraturpædagogik" er en bogtitel jeg aldrig kommer til, at glemme, da det var dér jeg endelig fangede mit studie.

 Og så er der observationspraktik. Sidste dag idag. Og jeg er nødt til, at sige: "det´ stort". Jeg er glad for, at vi valgte, at observere istedet for, at kaste os ud i undervisningen. For man ser godt nok meget, når man ved hvad man skal kigge efter. Det er ret vildt. Mekanismer og dynamikker mellem eleverne og i lærer/elev-relationen også. Det er ret interessant. Også fordi det er noget der kan tages med. En vigtig lektie for mig vil være, at "de stille" også skal ses.

 Jeg har valgt ekstra obs. timer i AKT´en. Mit fokusområde som lærer bliver jo specialpædagogisk, og derfor spurgte jeg om jeg kunne få lov, at følge dem i de forskellige mellemtimer og lidt udenfor. Dét har godt nok været spændende. Virkelig. Jeg er sikker på, at min hylde er rigtig. Sådan...HELT rigtig. Også selvom det er hårdt og intenst, at arbejde med nogle af dem. Da området er særligt er dækket af tavshedspligt kan jeg ikke fortælle om ret meget, andet end, at det jeg gjorde virkede...

 Det er fedt, at være lærer. Selv, når man ikke får tingene til, at spille. Der er udviklingspotentiale i alt hvad man foretager sig. Min første vikartime igår gik helt i ged. Musik på sjette klassetrin uden "hvad skal vi lave" -liste, så der skulle improviseres. Og så var der lige en konflikt i frikvarteret, som blev taget med ind og...*poof*... men det er "ok". Fik en god snak med ledelsen bagefter. En undskyldning til mig, da de ikke havde klædt mig ordentligt på, og glemt at udstyre mig med en "nød-telefon" så jeg kunne have ringet efter forstærkning. Det var en god opsamling.

 Og jeg havde dem igen idag, som vikar, sammen med min observationsklasse. I idræt. Og det var en fed fed oplevelse. For nok havde min "trampesang" været..."røvkedelig" igår... men de ville jo alligevel gerne lige høre teksten igen, og have den gennemgået...og skråle med på den.... og derefter stod den ellers på fodbold. Jeg er vidunderligt hæs idag, men sådan er det, at dømme uden fløjte.

 Jeg er glad for min uddannelse. Jeg elsker mit studiejob, der er mere end alm. relevant. Og min knægt klarer sig bedre og bedre. Hjemmet flyder big-time, men økonomien er der styr på, og rammerne er på plads. Vægten gør hvad den vil lige nu, men der netværkes en del på motionen og vejledning.

fredag den 18. november 2011

Forventning

  Hurra, en dag, der venter. Jeg overspringshandler godt nok, men pyt! Det er forventningens glæde jeg trækker i langdrag.

 Det var en dejlig start på dagen, da en sms tikkede ind fra min bank om, at der var blevet tilbageført lige omkring 1000kr til min konto fra noget varmeregnskab. Den slags kan vi godt lide. Og så er der jo penge til, at få købt mad og pynt til imorgen. Det bliver en lækker lækker dag imorgen!

 Uhmmm....

onsdag den 16. november 2011

Forløsning.

Jeg græd idag. "Den gamle" prikkede hul på bylden. "Godmorgen, Mysse" sagde han. "Ræk mig dine hænder" fortsatte han og kiggede mig i øjnene mens hans morgen-kolde fingre fandt mine.... "Min mormor, der var en meget spirituel kvinde sagde altid, at hvis man rører ved et andet menneske, kan man overtage nogle af byrderne og give dem kærlighed, så livet føles lidt lettere"...

 Så brast jeg i gråd. Lige der, midt i alting begyndte jeg at græde. Taknemmelig for, at være blevet set og rummet. Jeg har det bedre nu. Måske ligefrem godt. For pludselig blev der efter forløsningen plads. 

 Og jeg nød dagen. Kunne pludselig læse igen. "Procesorienteret litteraturpædagogik". Tørt - ja - men jeg kunne læse det uden, at tankerne plantede overspringshandlinger og hurlumhej i strukturen. Jeg kunne faktisk nyde?

 Det bliver nogle gode dage den næste tid. Der skal gøres klar til sjov og ballade med nogle dejlige mennesker. Jeg glæder mig så meget til, at hoppe i kjole, korset og hæle. Skal lige have syet et skørt til mit strutskørt, og så iøvrigt taget mig tiden til noget selvforkælelse med voks, farve, klip og neglelak. Trænger til, at føle mig lækker, også selvom der ingen er, at gøre mig lækker for, og planerne om at score er cirka lige så håndgribelige, som mit fremtidige bachelorprojekt. Det er for mig. Og jeg fristes til, at kysse mig selv over det hele....og bare sige... "uhmmm". Det må man godt. 



 

lørdag den 12. november 2011

Jamen... nej?!

 Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal føle mig beæret eller bare blive irriteret. For på den ene side er det da marjed rart, at Amerikaneren bliver ved med, at skrive om ikke vi skal gå ud og tage en drink...på den anden side er det bare skide træls hele tiden at skulle tage stilling, når nu man ret klart har meldt ud, at man ikke vil have mere med manden at gøre. Jeg ved ikke om han har erfaringer med, at hvis han er ihærdig nok, så falder damerne for ham?  Det har den modsatte effekt her. Jeg bliver stædig. Barnligt stædig.



Det Sucker Bigtime! (DSB)

  Jeg er en af dem der "lige om lidt" skal køre med bumletog mellem Esbjerg og Århus. En af dem der kan se frem til, at få min rejsetid forlænget, samtidig med jeg skal stuves ind i et tog med et minimum af siddepladser og manglende muligheder for, at arbejde under transporten (peger på de manglende stikkontakter til bærbar). Jamen, det er da bare edder-meget hurra, er det?!

 Selvfølgelig vil DSB ikke udliciteres...det er klart. Og som sådan også fair nok, at de ikke vil det. Men... Så burde de phanneme sænke billetpriserne til et absolut minimum! Sig dog undskyld, kære DSB?! Vis os, at det her er midlertidigt. Vis os, at I faktisk er rigtig kede af det er nødt til, at være sådan?

søndag den 6. november 2011

Orkidé-jordemoder.

 Min orkidé er gravid. Med tvillinger. Små fine Keikier sidder dér i luften og leder efter jord. Og jeg er nu gået i "kan man mon" humør, så der jagtes orkidé-muld og velegnede potter. Jeg troede først jeg var en hardcore orkidé-mor, indtil jeg læste, at en orkidé som regel gør det fordi den er stresset og lige ved at dø. Det skal være løgn, skal det!


Og så er knægten endelig gået igang med at læse. Tjek lige den ultra-seje bog der ligger på bordet. Dennis Jürgensen! Hurra! Den er læst færdig er den, og i belønning tog jeg ham med i bogormen, hvor han fik lov at vælge frit. Og til moderens store glæde, valgte han Jules Vernes "en verdensomsejling under havet". En klassiker! Det varmer sgi mit hjerte.

 Men det slår ingenlunde den fryd det var, at sidde i toget og høre følgende: "Ytringsfrihed? Det har de ikke i Burma, vel mor? Det er derfor hende der Aung San Suu Kyi var fængslet i så mange år. Fordi generalerne ikke kunne lide modstand. Var det ikke hendes far, der havde stået for løsrivelsen fra Englænderne i 1947... lidt ligesom ham der Mahatma Ghandi i Indien?"

 *ghaaa*...gotta love that kid! Min nørdede møgert. Jeg ANER ikke hvorfra han ved den slags, men jeg måtte jo bare give ham ret....efter, at have tjekker på nettet.