Chili og skum-slik.

 Det var en helt fantastisk koncert! Nuj jeg er endnu høj og ramt og glad og weee! Fællessang krydret med rock og småstive lækre mænd over det hele, som går helt i koks over langt rødt headbangende hår i en sådan grad, at de spørger om de må tage billeder. Jamen...det var fantastisk! Mit ego blev stivet vældigt af... og ja - jeg nød selve koncerten, men det var da det allersom-mest-fantastiske opvarmningsband. Negermusik, siger jeg! Ass-shakin´ -fremmende på den absolut vulgære måde! Åh hurra, altså! Jeg har endnu ikke taget mig sammen til, at finde ud af hvad de hed, men pyt! Det kommer...synes jeg hørte dem i radioen i morges, da jeg stod i et køkken i Ringsted og pludrede mens æg kogte?

 For jeg endte altså spontant i Ringsted. Og gik helt i nusse-koma over hvide og sorte katte og en sofa der er så dyb man kan bo i den...og nød godt selskab, tog til kbh og spiste thai-mad...og på Strøget for, at tjekke billige DVD´er og gå i latter-krampe over pornofilms-titler. Jeg mener..."anal fudge"..det må man altså gerne grine af! Derefter en tur i Grand hvor vi kastede en mønt mellem "Drive" og  "Midnight in Paris" , som faktisk viste sig, at være en helt ok Woody Allen - film. Helt vildt romantisk og varm.  Og ih, hvor blev jeg høj og kåd af at se 1920´er stemning, tøj, musik og energi! Det var så fint...og jeg savnede en masse dejlige mennesker og galskab fra Salon Libertine, selvom jeg var i fantastisk selskab.

 Jeg har leet meget. Grint højt og grimt. Fnist. Og nydt natlige vandreture. Vadet blankt ud i vandpytter og siddet på en badebro og set tågen komme rullende som fordampet sølv i måneskin. Det var magisk. Rent Narnia med rimfrost i græs og lyd af fjerne tog.

 Livet er er ret godt sted, at være lige nu. Min verden former sig godt og rart, jeg bestod mit studieprodukt i dansk og imorgen starter en ny, men børnefri uge, hvor der skal knokles på med psykologi. Jeg er tilfreds. Mæt. Glad.  Jeg har spist ret meget skum-slik...men craver stadig.

Pubcrawl

 Jeg er ikke pubcrawl-typen. Lad det være sagt med det samme. Jeg har nogle helt fantastiske studiekammerater og vi sørgede godt for hinanden og grinte ret meget, men mentaliteten bag pubcrawl ligger så langt fra den jeg er, at "det er prøvet". Det eneste rigtigt fede ved det er, at man føler sig som en del af "noget større" når 650 studerende går rundt i byen i hold, og møder hinanden og folk "udenfor" kigger undrende på een og spørger hvad der foregår. 

 Meningen med en sådan pub-crawl er vel på en eller anden måde byens velkomst til de studerende, der hvor de skal gøre et godt indtryk for senere, at få folk til at kigge forbi igen næste gang de er i byen. Jeg var med 8 ud af 11 steder, og nåede ikke de sidste tre pg.a. "det sidste tog". I forhod til ovenstående formål med en pubcrawl, må jeg bare sige, at det er de færreste steder der scorer top-points. 

 Det ER bare ufedt at dukke op et sted og få en vodka og juice der har stået med is i siden kl. 12 og er vandet og smagløs. Eller en "brandbil" uden brus, og igen bestående af halvt vand pg.a. smeltede isterninger. "Underground" (under Hotel Brittania) er ellers et stort sted, men de tabte os på vandede lortedrinks. "Huset" fik skodkarakterer pg.a. mere end almindeligt varme øl og et tillæg på 20kr hvis man ønskede sprut istedet. Fede rammer, men hvis ikke man vil give det det koster for, at gøre et godt indtryk - så burde man ikke have sagt ja. Og hvad sker der lige for "Stalden". Man kunne få et shot eller - igen - en halvlunken bajer. Industrien havde så ikke pladsen, så de fleste af os endte med, at stå udenfor. Dog havde de et charmerende træk i en dørmand der spurgte de fleste om ID. Det kan man godt lide når man er kvinde og over 25. Points på det!

 Til gengæld var der service og kærlighed på Lux, Dronning Louise, Frederik d. 9, Havanna og A-bar. Og virkelig gode drinks med "frit valg" inden for rimelighedens grænser. Tequila sunrise, Isbjørn, rom og cola, champagnebrus (ækelt klistret og sød substans, men dog kold og et frivilligt eksperiment)....og så iøvrigt virkelig søde mennesker bag baren. De skulle så heller ikke tage imod så meget kritik og irritation som de andre steder. 

 Og jeg så Amerikaneren. Og der er en grund til jeg skriver "så" og ikke "mødte". Jeg fik nok? Tre sms´er om hvad hold jeg er på, en opringning om hvornår det hele startede og ...arhmen så kravl da af mig?! Og så lignede han altså lidt en trold. En fuld trold. Og jeg gider det ikke. Og min åbenlyse manglende lyst til, at interagere med små fulde trolde, må jo tages til efterretning. Så jeg gemte mig bag Patten, da jeg så ham. Og fik en virkelig god samtale, med Patten på en bænk omkring det med, at sige fra, istedet for at trumfe følelserne med fornuft. Følelserne er de vejvisere der viser den rigtige vej inden fornuften slår igennem. Så der er her efterfølgende taget et opgør og døren er blevet lukket til Amerikaneren. 

 Men nu skal der knokles. Studieprodukterne er begyndt at tage form, men der mangler endnu den sidste fase. Det afsluttende. Første aflevering fredag. Det er ret interessant, når man ikke aner hvad formen skal være. Når opgaven er svævende. Flydende. Uhåndgribelig. Men man kan vel ikke gøre andet end at gøre sit bedste ud fra de ideer der er blevet plantet i een de sidste måneder. 

 Og heldigvis (og overraskende mængden af alkohol taget i betragtning) var eneste bivirkning efter pubcrawlen en ubændig trang til makrelsalat på blødt hvidt brød, så der kan knokles.

 

Sensommer-slutspurt.

 Varmen er ulidelig. Sidder nærmest nøgen for åbne vinduer og kan ikke rumme at være nogen steder. Jeg vil ikke gå i byen, selvom amerikaneren lokker. Det er ikke fordi jeg egentlig har lyst, men jeg kan godt mærke, at en dag som idag ville have haft bedst af, at jeg rasede ud på sprut blandt fremmede kroppe. Svedigt dansende natten i smadder i mit eget univers.

 Men det er ikke sundt for andre, hvis jeg går derud hvor de kan krydse min grænse. Jeg slår ihjel. Med øjne. Med ord. Det er ikke sundt...galskaben et ikke være til at styre, hvis først den får luft.

 Og jeg skal op imorgen. Skræmmende, at det i grunden er min eneste bekymring, at jeg skal op imorgen. Men det skal jeg. Kl. 6 så jeg kan være i Esbjerg til tiden, og passe mit studieprodukt. Få lavet noget. Komme videre med det praktiske, så jeg med god samvittighed kan tage på pubcrawl med alle de andre nye studerende i Esbjerg, herunder mit fantastiske stamhold. Jeg må jo indrømme jeg har savnet dem den sidste uges tid, hvor vi har været spredt for alle vinde. Så det bliver altså en lille smule dejligt imorgen lige, at bede om et kram og få det. Og prøve vildskaben af i trygge rammer. "Bare være Mysse" i en vanvittig sensommerslutspurt...