Jeg kan ikke sove for tiden - vågner mellem kl 2 og 4 og så ligger jeg ellers og leger "day time...nighttime.." til jeg skal op. Det er drøn-irriterende, for jeg er endelig begyndt at gå i seng istedet for at crashe på sofaen.
Udover den manglende søvn går det godt. Jeg savner en masse mennesker (særligt eet), men formår at tackle det "ok". Der er ikke noget jeg kan gøre ved det. Var hjemme i mine forældres garage og sortere det sidste, og fandt en masse ting, der virkelig satte gang i min "nurh-ness". Tegninger fra da kiddet var endnu mere kid og breve og billeder af mennesker der har haft en stor betydning for vores lillebitte familie. Bl.a. et billede fra de vilde dage i NV, med kiddet og hans yndlingsvoksne fra Dommerparken (SFO) Wafande. . Og et meget kort formuleret brev på lyserødt papir fra et menneske, der har hjulpet mig til, at blive verdens sejeste mor igen.... jeg havde helt glemt det navn han gav mig: "Dragonheart", men nøgleringen har jeg stadig i mit bundt. Den minder mig om alt det jeg kan. Alt det, der nok skal gå. Lykkes.
Sådan var der en masse ting i garagen. Så jeg gik hjem i min egen lejlighed, for den har jeg slet ikke fortalt om, at jeg har. Og jeg har intet sagt om alle de skæve vinkler og den umiddelbart umulige opgave det er, at få den indrettet. Jeg brød koden igår. Flyttede rundt og rundt og rundt på en masse møbler og ridsede naturligvis gulvet en mullion steder, men nu er det som det skal være. Nu skal jeg så bare have ryddte bunkerne af mærkelighedsting op. Forklar mig evt. hvordan der kan ligge en sutsko, låget fra en madkasse, et garnnøgle og en tom skub-op-is-æske i en bunke med andre pusseløjerlige ting, genereret SELVOM der faktisk var ryddet op til at starte med? For ikke at glemme...tyl? Hvornår fa´n har jeg købt tyl?
Jeg har lovet "folk", at smide billeder på bloggen af mit hjem. Men det bliver imorgen, for idag skal det sidste ryddes op og smides ud og rykkes rundt og så skal jeg have samlet mit spisebord, og sat lamper op over det hele. Og jeg har skruer til gipsvægge og skal have billeder op også. Eller...bare eet ihvertfald. Min lyserøde kanin i de blå selebukser SKAL op idag.
Dagen er allerede dejlig. Og den er ny. Klokken nærmer sig 11 og jeg er gået i shake-da-booty-humør til den vilde reggae. Må udnytte energien hvor den gavner. Man kan sagtens ryste røv når man går ned med affald.
Ses...
"så længe det føles godt, så går det nok endda"...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar