Indimellem er det ikke nok, at sige undskyld. Indimellem er det ikke nok, at forklare...og det er helt som det skal være, selvom det er svært, at acceptere muren af stilhed og enkeltstavelsesord der vokser og bliver uigennemtrængelig. Sådan er det vel, når uforenelige verdener mødes?
Fraværet af krig er et bevidst valg. Ildstormen bryder aldrig ud. Istedet for lægges en tung dyne af ingenting i fællesskab over alt det usagte. Det er ok.
2 kommentarer:
Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at synes at det er okay, men også jeg lever med følelsen og accepterer den som den virkelighed det nu engang er.
Men okay synes jeg aldrig det bliver - jeg finder det mere sørgeligt og dybt følelsesmæssigt underligt, at der kan være stærk forbindelse og så ingenting mellem mennesker
Jeg tror ikke der er tale om, at der ingen forbindelse er, men at "muren" lige nu er den mest smertefri løsning. Den der gør man kan komme videre i livet. Jeg ved ikke om det en dag ændrer sig, men jeg ved der er plads til at hele i den ro "muren" skaber. Trods alt. Også selvom det tager virkelig virkelig lang tid.
Send en kommentar